Sankt psyko

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Anbefaling af Sankt Psyko.

Pædagogen Jan Hauger får arbejde i en børnehave, der er tilknyttet en retspsykiatrisk sikringsanstalt for afvigende forbrydere. Jan har sine egne motiver til at søge jobbet, men opdager snart, at han ikke er den eneste, der bærer på dybe hemmeligheder.


Jeg er meget begejstret for Johan Theorins måde at skrive på. Her er tale om et psykologisk gys, uanset om det er hans serie om Øland eller om det er Sankt Psyko man læser. Forfatteren er eminent til at beskrive personer og steder og i denne er der en uhyggelig og klaustrofobisk stemning over anstalten Sankt Psyko. Bogen er meget filmisk, og først og fremmest er den fremragende. Jeg anbefaler glad og gerne den og forfatteren.