Harry Hole

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Harry Hole er en hårdkogt og alkoholiseret politimand og hovedperson i Jo Nesbøs krimier. Holes voldsomme alkoholforbrug er en bremse for hans karriere - og har forårsaget en anden politimands død. I perioder er Hole uarbejdsdygtig og upålidelig, og mange af hans chefer ønsker at slippe af med ham trods de gode resultater, han ellers fremviser.

Hole har et nært forhold til sine kvindelige makkere, Beate og Ellen, mens hans ærkefjende er Tom Waaler - en fejde der fortsætter i flere bind. Rent privat er han af og til kæreste med Rakel og tager sig en del af hendes søn Oleg, der udover en handicappet søster og en gammel far er hans nærmeste.