Agatha Christie

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Agatha Mary Clarissa Christie(15. september 1890 - 12. januar 1976) var en engelsk krimiforfatter. Skrev også under pseudonymet Mary Westmacott.

Barndom og privatliv

Christie voksede op i Torquay som et relativt ensomt barn, der opfandt sine egne fantasiverdener. I 1914 giftede hun sig med Archilbald Christie, som blev far til hendes eneste barn, datteren Rosalind. Ægteskabet var ikke lykkeligt, og efter en opsigtsvækkende forsvindingssag (Agatha Christie forsvandt og blev fundet på et hotel, hvor hun havde indlogeret sig under mandens elskerindes navn), der skabte store overskrifter i aviserne, blev parret skilt. Sidenhen indrømmede Christie at have haft et nervøst sammenbrud, men talte ellers aldrig om sagen, der blev filmatiseret i 1979 med Vanessa Redgrave som forfatteren i filmen Agatha. I 1930 giftede Christie sig med den 14 år yngre arkæolog Max Mallowan.

I 1971 blev Christie udnævnt til Dame Commander of the Order of the British Empire.

I 1977 udkom Christies ganske underholdende selvbiografi Agatha Christie: An Autobiography, der især fortæller om hendes barndom og ungdom, men også om detektivromanerne og de to ægteskaber.

Forfatterskabet

Christie og hendes samtidige Dorothy L. Sayers, Ngaio Marsh og Margery Allingham var dronningerne i mellemkrigstidens klassiske, engelske krimi, guldalderkrimien. Christie debuterede som krimiforfatter i 1920 med romanen The Mysterious Affair at Styles, (dansk udgave De låsede døre) der introducerede detektiven Hercule Poirot, der blev en af hendes faste hovedpersoner. Christie er om nogen skoleeksemplet på det, man kalder den klassiske, engelske krimi, puslespilskrimi eller whodunit. Plottene i bøgerne er indviklede gåder, som kun detektiven kan løse. Læseren får alle spor serveret, men kan selvfølgelig ikke se betydningen af dem, før detektiven til sidst afslører alt. Christie benytter sig af klassiske greb som ”det lukkede rum”-mysterier i f.eks. The Mysterious Affair at Styles. Også i And Then There Were None (1939, udgivet under forskellige titler, bl.a. Ten Little Niggers, danske udgaver Ti små negerdrenge og Der var ti, der var ni..) er der en form for lukket rum, i og med at de ti ofre og mistænkte er spærret inde sammen på en ø, hvor ingen andre kan komme til eller fra. I stort set alle romanerne er der et begrænset antal mistænkte – weekendgæsterne på en herregård, rejsende på et tog eller et krydstogtskib, besøgende til et selskab i landsbyen. De mistænkte er en blanding af rige forretningsfolk med eller uden rent mel i posen, pensionerede officerer fra Indien eller Kenya, fattigfine slægtninge og fortabte sønner, der er kommet hjem fra udlandet.

Detektiver og faste figurer

Christie brugte især to hovedpersoner: den belgiske detektiv Hercule Poirot og den engelske pebermø Miss Marple. Udover disse to, benyttede Christie sig også et par gange af makkerparret Tommy og Tuppence samt af Mr. Quinn, ligesom der optræder andre faste karakterer.

Allerede under 2. Verdenskrig skrev Christie den sidste roman om hhv. Poirot og Marple. Bøgerne blev lagt i bankboks og lå der i mere end 30 år, før de blev udgivet. I Curtain møder vi en noget affældig Poirot, der dør, før vi får svaret på romanens gåde – men selvfølgelig efterlader han sig svaret til den trofaste Hastings. Miss Marple dør ikke, men er temmelig skrøbelig, i Sleeping Murder, hvilket dog ikke gør hende mindre handlekraftig.

Det okkulte

Christie var fascineret af det okkulte og overnaturlige, særligt spiritismen. Flere gange skrev Christie om dette, bl.a. i novellesamlingen While the Light Lasts and Other Stories.

Arkælogi

Christies anden ægtemand, Max Mallowan, var arkæolog, og Christie rejste ofte med ham til udgravningsstederne. Det har hun beskrevet i Come, Tell Me How You Live: An Archaeological Memoir (1946) og i flere af krimierne er interessen for arkæologien og det miljø, der omgav udgravningerne inspirationen for handlingen og scenariet. Det gælder bl.a. Death on the Nile (1937, dansk udgave Døden på Nilen), They came to Baghdad (1951, dansk udgave De kom til Bagdad), Murder in Mesopotamia (1936, dansk udgave Mord i ørkenen) og ikke mindst en krimi, der foregik 2000 år f.Kr., Death Comes as an End (1944, dansk udgave Det ender med død).

Teater og film

Flere af Agatha Christies romaner har dannet forbillede for film og tv-serier (se nærmere under Hercule Poirot og Miss Marple, ligesom hun selv skrev flere historier om til teaterstykker. Mest kendt er stykket The Mousetrap, der har spillet siden 1952.

Betydning og eftermæle

Agatha Christie dannede skole for den klassiske krimi, og hendes betydning for detektivromanen kan næppe overvurderes. Kvaliteten af hendes romaner er dog svingende, hvilket hun selv var opmærksom på. Hun er fortsat meget populær blandt læsere verden over, og der er ikke meget, der tyder på, at hendes læserskare vil forsvinde.

Se også

Forfatterens hjemmeside All about Agatha Christie Litteratursidens side om forfatteren Krimisidens side om forfatteren