Retsmedicinske og retsvidenskabelige krimier
Fra KrimiWiki
En af-art af politikrimien, hvor der lægges meget vægt på de videnskabelige dele af politiopklaringsarbejdet. Indsamling af fysiske beviser og det den døde krop fortæller om mordet. Typisk er det krimier, der er meget videnskabeligt ressearchede, og hvor forklaringerne holder vand, og ikke bare er opfundet af forfatteren. De fleste nyere politikrimier beskæftiger sig med det retsmedicinske/retsvidenskabelige i nogen grad. Men det er først, når hovedvægten af opklaringsarbejdet ligger her, at man kalder det en egentlig retsmedicinsk/retsvidenskabelig krimi.
Faktisk kan man sige, at den første retsvidenskabelige fiktive efterforsker var Sherlock Holmes, der jo også gik meget op i sporfinding og de videnskabelige metoder, der ligger bag opklaring af forbrydelser.
Indholdsfortegnelse |
Obduktion
Den mest almindelig brug af retsmedicin i kriminalromaner er Obduktionen. Dvs. hvor liget bliver skåret op og undersøgt for at finde dødstidspunkt, dødsårsag mm.
I visse tilfælde kan liget være så medtaget, at man i stedet for en egentlig obduktion må bruge knoglerne og andre rester på liget til at bestemme dødstidspunkt og drabsmetode mm. Her kan der være tale om egentlig rets-antropologer eller forskere, der har specialisteret sig i nedbrydningen af det menneskelige legeme. Forskning i dette foregår faktisk i virkeligheden også på f.eks. "The body farm" - et område i Tennesse, USA, hvor donerede lig bliver efterladt i forskellige omstændigheder i naturen, så forskerne har noget at sammenligne med. The body farm bliver jævnligt omtalt både i kriminalromaner og krimifilm/TVserier.
Gerningsstedsundersøgelser
Overgangen fra obduktionen og undersøgelserne af liget, hvilke typer insekter, der har invaderet det hvornår o.s.v. og til egentlige Gerningssteds undersøgelser er meget flydende. Gerningsstedsundersøgelser handler om de spor, forbryderen har efterladt sig. I bøgerne om Sherlock Holmes er det f.eks. glemte cigaretskod. Men området er både i virkeligheden og i fiktionens verden et meget udviklet område, der spreder sig lige fra Blodsprøjtningsanalyser, der kan fortælle, hvilken retning forbryderen har taget, og med hvilken kraft og hastighed våbenet er brugt, til diverse spor og fiberundersøgelser efterladt fra f.eks. gerningsmandens fodtøj, tøj, bildæk mm.
En speciel del af gerningsstedsundersøgelsen handler om at identificere forbryderen og nogen gange også den myrdede. Før i tiden primært via fingeraftryk eller blodtype. I dag udviklet også til hånd og øreaftryk, og dna-undersøgelser af blod, spyt, hår og sperm.
Psykologisk profilering
Almindeligvis tænker man på de naturfaglige videnskaber, når der snakkes om retsvidenskab. Men psykologien/psykiatrien har også del i opklaringsarbejdet. Psykologisk profilering af forbryderen: hvor gammel er vedkommende? er vedkommende umiddelbar eller kontrolleret? Hvad "trigger" forbryderen osv. I mange krimier er der selvfølgelig en vis del psykologisk vinkel på forbrydelsen, men i nogen krimier er det psykologer og mennesker, der specialiserer sig i psykologisk profilering, der er hovedpersoner i historien.
Forfattere til Retsmedicinske / retsvidenskabelige krimier
Den meste kendte forfatter på området er nok Patricia Cornwell. hendes hovedperson Kay Scarpetta er chef for retsmedicinsk institut i Richmond, Virginia, USA.
Men der findes også en række andre interessante forfattere der følger dette spor. f.eks. kan nævnes Kathy Reichs. P. D. James, Karin Slaughter, Simon Beckett, Elizabeth George, James Patterson, Margaret Yorke (historiske : Rennie Airth, Caleb Carr, Ellis Peters).
Psykologisk profilering er også omdrejningspunktet i en del kriminalromaner f.eks. romaner af Val McDermid, Jonathan Kellerman, samt igen i Patricia Cornwells krimier
TV & Film
På TV er dette emne indenfor TVkrimien også kendt område. Bedst kendt er nok Quincy og de nyere CSI-serier, CSI (Crime Scene Investigation) var i høj grad med til at skabe en ny retning der dukker helt ned i detaljerne også filmisk set. En anden kendt TVserie er Bones (der er en filmatisering over Kathy Reichs' bøger). Men herhjemme kan også nævnes Rejseholdet som i stor udstrækning bruger det retsvidenskabelige og retsmedinske område i beskrivelsen af politiets opklaringer. Andre kendte retsmedicinske krimier: Crossing Jordan, Diagnosis murder, Silent Witness.
Psykologisk profilering har også trukket sine egne TVserier. F.eks. Wire in the blood, der er filmatiseringer baseret på Val McDermids bøger, Profiler, Criminal minds, Waking the dead m.fl.
