Massimo Carlotto

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Carlotto.png

Massimo Carlotto er en populær italiensk forfatter, dramaturg og drejebogsforfatter. Han er eksponent for den retning indenfor krimigenren, som kaldes Noir italiano (Mediterranean Noir Novel) . Massimo Carlotto blev født d.22.7 1956 i Padua i Norditalien. Nu bor han på Sardinien.


Massimo Carlotto er en populær italiensk forfatter, Som ung teenager var Massimo Carlotto tilknyttet revolutionære yderligtgående venstre-grupperinger og blev medlem af Lotta Continua. I 1976 blev han som 19-årig involveret i en drabssag på en ung kvinde,som boede i samme boligopgang som hans søster. Han fandt hende døende, stukket ned med utallige knivstik. Skønt uskyldig blev han anklaget og dømt til 18 års fængsel. Det lykkedes ham at flygte først til Paris og derefter til Mexico . Efter 3 år under jorden vendte han tilbage til Italien og kom direkte i fængsel. Hans sag blev genoptaget i 1989, men blev afbrudt igen. I april 1993 blev han benådet af præsidenten Oscar Luigi Scalfaro. Mødet med den kvindelige forfatter og talentspejder Grazia Cherchi gav ham incitamentet og redskaberne til kunne omsætte sine livserfaringer til litterære værker.

Først udkom den selvbiografiske roman Il Fuggiasco 1995 (Oversat til engelsk The Fugitive). Den blev filmatiseret 2003 af Andrea Manni. Året efter udkom hans første bog i Alligatorserien La verità dell’Alligatore (Sandheden om Alligatoren, på dansk 2011). Alligatorserien har privatdetektiven Marco Buratti som hovedperson. Også han har en fortid som fængslet og uskyldig dømt. Han har ingen tiltro til de offentlige institutioner, men er besat af retfærdighed og sandhed i en sådan grad, at han kun accepterer sager, hvori man har gjort uret mod de svageste.

Hovedparten af Massimo Carlottos romaner foregår i det nordøstlige Italien og er inspiret af hans personlige oplevelser. Dog foregår Mysteriet Mangiabarche (Il mistero del Mangiabarche 1997) på Sardinien, idet Marco Buratti har sagt ja til en delikat sag på Sardinien.

På sin hjemmeside fortæller Massimo Carlotto, at det i grunden kun er meget lidt som er selvbiografisk i karakteren Marco Buratti. De deler passionen for blues og calvados, dog med den lille forskel at forfatteren er bedre til at styre sit alkoholforbrug end detektiven. Desuden har begge delt venskabet med Beniamino Rossini,som er den eneste person i romanerne, der har eksisteret i virkeligheden. Buratti er en mærkelig figur,som ikke er valgt for at skabe en liv i Krimien, men er valgt, fordi det er den eneste måde,hvorpå det er muligt berette om det moderne Italien og den sammenfiltring, der er mellem økonomi og kriminalitet og modsætningerne mellem retfærdighed og politik.

Bibliografi

Alligatorserien rummer følgende titler: La verità dell’Alligatore (1995) på dansk: Sandheden om Alligatoren ( 2011) Il mistero di Mangiabarche( 1997) på dansk Mysteriet Mangiabarche Nessuna cortesia all’uscita (1999) Il corriere colombiano (2000) Il maestro di nodi(2002) Dimmi che non vuoi morire( 2007 – tegneserie)

I 2007 udkom en samling af de 5 romaner og 2 fortællinger, alle tidligere udgivne om Alligatoren med titlen L’Alligatore .

I 2009 udkom en ny episode i serien med titlen L’amore del bandito.

Personlige værktøjer