Martin Walker
Martin Walker, forfatter og journalist. Som krimiforfatter er han kendt for bøgerne om politimesteren Bruno, der bor i den franske Perigord-region. Hans journalistiske virke spænder over flere årtier og tæller både tv- og avis-arbejde samt et faglitterært forfatterskab, der indbefatter bøger om Den kolde krig, amerikanske præsidenter, Irakkrigen og andre politiske emner. Han har arbejdet på bl.a. The Guardian, New York Times, CNN, BBC og er nu senior director i tænketanken Global Business Policy Council.
Bruno
Serien om Benoît Courreges, kendt af alle som Bruno, foregår i den lille franske by, St. Denis, hvor Bruno er politimester. Hans job består mest i at ordne mindre nabostridigheder og i at advare de lokale, når der er optræk til, at EU's hygiejneinspektører vil besøge byens marked, der har svært ved at leve op til de standarder, EU udstikker. St. Denis er en fredlig by, hvor de fleste kommer overens med hinanden af gammel vane. Alle kender alle, og for Bruno er det et paradis, han kun kunne drømme om i sit tidligere liv som soldat. Bøgerne er fyldt med beskrivelser af det stilfærdige, landlige liv, Bruno og hans bysbørn lever, den mad, de overdådigt nyder og den vin, de drikker i nydelsesfulde mængder. Idyllen kontrasteres af de forbrydelser, der bliver begået, der truer freden i Brunos by - og som bringer den store verden ind i den lille. Bøgerne er blevet sammenlignet med Alexander McCall Smiths bøger om Mma Ramotswe.
Den første bog i serien, Politimesteren i St. Denis, udkommer på dansk i juni 2010 på forlaget Modtryk.
Links
Brunos hjemmeside [1]