Camilla Läckberg

Fra KrimiWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Camilla Läckberg

svensk forfatter, født 1974. Opvokset i Fjällbacka, som danner kulisse for hendes krimier. Läckberg debuterede i 2003 med krimien Isprinsessen, der har forfatteren Erica Falck som hovedperson. Undervejs i romanen møder Erica politimanden Patrik Hedström, der i de efterfølgende romaner i serien til en vis grad overtager rollen som den handlende hovedperson.

Läckberg brød igennem allerede med sin første roman, og hendes popularitet har været stærkt voksende siden. Hun bliver dog kritiseret for at bruge for meget plads på Erica og Patriks privatliv, og forfatteren Leif G.W. Persson har udtalt, at hendes plots minder om noget, man kan finde i bladet Min häst. Dette svarede Läckberg på ved at bestille et abonnement på bladet til Persson.

Läckberg skriver i en munter stil, men evner også at være uhyggelig. Hun er af nogle blevet kaldt en moderne udgave af Maria Lang.

Bibliografi

På dansk er indtil videre udkommet:

  • Isprinsessen (2004)
  • Prædikanten (2004)
  • Stenhuggeren (2006)
  • Ulykkesfuglen (2008)
  • Tyskerungen (2009)
  • Havfruen (2009)
  • Fyrmesteren (2009)

Udover serien om Erica Falck har hun også skrevet lommebøger om Martin Molin:

Hun har også udgivet en kogebog på svensk:

  • Smaker Från Fjällbacka (2008)

Links

  • saxo, bøger, musik og film [1]
  • Norden største boghandel [2]
  • forfatterens hjemmeside[3]
  • omtaler på krimisiden [4]
Personlige værktøjer