Bernie Gunther
Fra KrimiWiki
Bernie Gunther er detektiv og hovedperson i Philip Kerr 's Berlin Noir-serie, der foregår i Berlin før og lige efter 2. Verdenskrig. Gunther er modstander af nazismen, men også han bliver indfanget i det omsiggribende politiske vanvid. Gunther arbejder i politiet, der bliver nazificeret i højere og højere grad, så han siger op for i stedet at være privatdetektiv og hoteldetektiv. Hans forsøg på at holde sig fri af nazisterne er imidlertid omsonst - han får bl.a. jobs for flere højtstående nazister og kommer dermed langt tættere på magtens centrum end han nogensinde har ønsket sig. Efter krigen er Gunther tvunget til at flygte til Perons Argentina, hvor mange nazister rejste hen efter krigen. I den seneste roman i serien If the Dead Rise Not er han rejst til Cuba, efter det er blevet umuligt for ham at være i Argentina.
Gunther er i åndelig forstand en nær slægtning til detektiver som Philip Marlowe og Sam Spade.
Berlin Noir
- Martsvioler
- Den blege forbryder
- Et tysk rekviem
- Det ene fra det andet
- En stille ild
- Om døde ej opstår
