Barbara Vine
Barbara Vine er pseudonym for Ruth Rendell.
Barbara Vines romaner er psykologiske thrillers, hvis plots for det meste har rod i hovedpersonernes fortid. Det gælder i den formidable Skæbnesommer, hvor en gruppe mennesker bliver konfronteret med deres fælles fortid, da der bliver fundet en grav på den herregård, hvor de som unge boede en sommer. I Astas Bog prøver fortælleren at finde sandheden om sin familie, og en historie, der starter næsten hundrede år tidligere, rulles op i form af bedstemor Astas dagbog, retsudskrifter, avisartikler og hovedpersonens egne erindringer.
I Vines bøger er fortiden aldrig forbi; den ligger og venter på at blive vækket, og dens hemmeligheder har altid konsekvenser i nutiden.
Links
Krimisidens omtaler af flere Vine romaner: [1]